Bagtroppen

Et stærkt netværk er afgørende for pårørende til udsendte

Det er ikke kun soldaten, som påvirkes af at være på mission. De pårørende bliver også ramt. Bagtroppen.dk har talt med Kirsten Poulsen, som er mor til tre sønner, som alle har været udsendt. ’Gode relationer i familien og et godt netværk’ er afgørende, fortæller hun

Af Monica Pugholm

Det værste var altid, når de fortalte, at de skulle afsted, husker Kirsten. Hendes blik møder et foto i en avis fra fortiden. Hun er fotograferet sammen med sin mand Rolf. De smiler. Men Kirsten smilede ikke den dag, hendes ældste søn Mads, fortalte, at han skulle til Kosovo.

Mads var blot 25 år og blandt det første hold FN soldater, som tog til Balkan i 1992. Kirsten blev egentlig ikke overrasket, da Mads fortalte, at han skulle afsted. Hun havde ofte tænkt, at det kunne Mads godt finde på. Men da hun senere samme aften, sad tilbage med sin mand kom tårerne.

”Jeg kan huske, at jeg tænkte ’bare det nu ikke smitter af på de to næste knægte så de også synes, at de må afsted’. Men det gjorde det jo så”, fortæller Kirsten.

Det bliver aldrig en vane at sige farvel

Siden den første afsked med Mads tilbage i 1992 har Kirsten flere gange skulle vinke farvel til sine tre sønner. Mens hendes ældste søn har været afsted på mission hele fem gange- senest i sommeren 2017- har den mellemste og yngste været afsted henholdsvis en og to gange.

Kirsten Poulsen blev sammen med sin mand interviewet om deres familieliv i 2010. Foto: Monica Pugholm

’Det er en del af jobbet mor’, sådan har de sagt hver gang fortæller Kirsten. Det er den indstilling, de har haft til det.

Men, det bliver aldrig en vane, fortæller Kirsten. Til gengæld har støtten fra hendes mand Rolf  været  uundværlig hver gang.

Familiens støtte er afgørende

Kirsten har altid talt meget med sin familie, venner og kollegaer, mens sønnerne har været udsendt. Hun husker, at hun løbende er blevet informeret om tilbud for pårørende. Men det er aldrig noget, hun har taget imod.

”Jeg synes aldrig, at jeg har haft behov for at opsøge kontakt med andre forældre. Vi har klaret det selv i vores familie. Så jeg har ikke valgt det til, fortæller Kirsten”.

Tal sammen før, under og efter udsendelse

”Jeg tror det er mit fag som sygeplejerske. Jeg bliver  nødt til at vide, hvordan de havde det, når de var væk i så lang tid”.

Kirsten har altid insisteret på at tale med sine sønner. Hun omtaler sig selv som ’barsk’, når sønnerne kom hjem. De er altid blevet mødt med en masse spørgsmål, fortæller Kirsten.

”Jeg var meget aktiv med at få spurgt: ’ Hvornår var du mest ked af det’? Hvad skete der i den situation, hvor du gjorde sådan? Hvad tænkte du?’ Det har jeg gjort med dem hver gang, de kom hjem”, konstaterer hun.

abulowahansen • 27. februar 2018


Previous Post

Next Post